Skoven i fokus

Hen mod slutningen af 1700-tallet førte mangel på træ – til blandt andet skibsbygning – til at jagten adskiltes fra skovens administration, som skulle have fokus på dyrkning af træ. Det medførte også, at hjortevildtet blev betragtet som skadedyr og nedlagt, så krondyrene i de næste årtier forsvandt. Først fra Sjælland og sidenhen fra Fyn. Herefter blev ræven centrum for jagten, før fokus flyttede til fasaner i midten og slutningen af 1800-tallet.

Med Grundlovens indførsel i 1849 blev jagtretten igen tilknyttet ejendomsretten. Det betød, at bønderne igen fik mulighed for at gå på jagt på deres egen jord. Som følge heraf begyndte man igen at pleje vildtbestandene, og rådyr og kronvildt vandt igen frem i naturen. Derimod betragtedes ræve nu som skadedyr, og de blev derfor blandt andet jaget med klapjagt, rævesaks og gift.

I 1884 blev Dansk Jagtforening oprettet af samfundets elite. Det skete, fordi de mente, man var ved at udrydde landets vildt, og derfor ville begrænse jagten.