Opbevaring af ferskt vildtkød

 

Det bedste resultat fås, hvis vildtkødet tilberedes, når det er modnet færdigt. Som en tommelfingerregel skal vildtkød modnes i 18 grad/dage. Læs mere om modning og grad/dage her. Det betyder, at dyret f.eks. skal hænge 3 døgn ved 7°C. Ofte er det dog ikke muligt at tilberede kødet med det samme, så herunder får du en række tips til opbevaring af vildtkød. 

Hvor lang tid vildtkødet kan opbevares, afhænger af hvilken temperatur det bliver opbevaret ved. I princippet gælder det, at jo koldere det bliver opbevaret uden at blive frosset, desto længere er opbevaringstiden. Dette kræver dog korrekt hygiejne i al håndtering af vildtet.

Det er vigtigt, at kølekæden ikke bliver afbrudt, da kødets opbevaringstid vil blive forkortet, hvis det tages ud af køleskabet i et stykke tid og derefter køles ned igen.

Ved opbevaring lige over frysepunktet anbefales følgende opbevaringstider:

 

Vildtart

 Opbevaringstid

Krondyr, dådyr, rådyr og sika 

7 dage 

Vildsvin 

5 dage 

Hare og vildkanin 

7 dage 

Fuglevildt 

4 dage