Viden om vildt
Jagtens historie i Danmark
Landskabslovene
Efterhånden som Danmark udviklede sig til et bondesamfund og kirken, stormænd og kongen fik mere magt, blev bøndernes jagtret begrænset. I Jydske Lov fra 1241 står fx at bonden ejer skoven, men kongen ejer grunden. Samtidig fortæller de første nedskrevne kilder fra ca. 1200-tallet, at mennesket betragtede bjørn, ulv, vildsvin og ørn som skadedyr. Det betød, at man fx betalte ulveskat, som skulle finansiere bekæmpelse af ulvene. I middelalderen blev buen videreudviklet til det, vi i dag kender som en armbrøst, ligesom man begyndte at bruge musketter, som lades forfra.