Jagtloven og jagttegn

I 1922 skete en yderligere demokratisering af jagten, da man indførte en ny jagtlov. Med jagtloven fik alle jægere lige adgang til det jagtbare vildt, mens det blev et krav, at man skulle indløse jagttegn for at udøve jagt. Jagtloven bød også på flere restriktioner som fx et forbud mod jagt om natten, fredning af forskellige vildtarter og begrænsede jagttider på hinder og kalve.

I det første år med indløsning af jagttegn, blev der indløst 64.420 jagttegn i Danmark, hvoraf de 10.000 blev indløst af handlende, håndværkere, embedsmænd, sagførere, læger og dyrlæger. Dermed havde borgerskabet for alvor fået smag for at gå på jagt.

En stramning af jagtloven i 1967 betød langt større fredning end tidligere. Det skyldtes en radikal ændring fra at alle ikke-fredede arter var jagtbare, til at alle arter som udgangspunkt var fredede, undtagen de som specifikt var jagtbare. Det medførte blandt andet at odderen næsten totalfrededes.