Vildt Gastronomi er et landsdækkende initiativ, der arbejder for at fremme og udvikle vildtet som spise i Danmark. Dansk vildt fortjener maksimal opmærksomhed og respekt for den fantastiske råvare, det er.
Danskerne er optagede af at spise bedre, lokal, bæredygtig og sæsonfrisk mad. Vildt er netop både bæredygtigt, lokalt, sæsonfrisk og god mad. Og vildt skal ikke længere være denne nærmest 'mytiske' råvare, som kun en erfaren jæger kan hente hjem til sin familie. Vildt er en råvare, der skal tilbage på danskernes middagsborde i måltiderne, uden at man nødvendigvis skal sidde i skovkanten i flere timer med et gevær i hånden. Vildt har smagsegenskaber, som er anderledes, mere komplekse og yderst interessante at eksperimentere med.