Jeg er jæger, og vil sælge til forbrugere samt lokale detailbutikker og restauranter

 

Som jæger må du sælge mindre mængder af vildt eller kød af vildt, du selv har nedlagt, direkte til den endelige forbruger eller til lokale detailbutikker. En mindre mængde svarer til ca. 15 stykker klovbærende vildt og ca. 500 stykker småvildt om året.

Indvoldene må ikke være taget ud af småvildt, men småvildtet kan evt. være plukket eller flået. Ligeledes opbrækkes storvildt af jægeren, og kan evt. være flået. I forbindelse med flåningen kan jægeren fjerne underben og hoved fra storvildt.

For dyr, som er modtagelige overfor trikiner, fx vildsvin, skal jægeren skal sørge for, at kødet bliver undersøgt for trikiner. Du kan få oplyst, hvilke laboratorier, der kan foretage undersøgelsen, ved henvendelse til Fødevarestyrelsen.

Bestil trikinanalyse på Fødevarestyrelsens hjemmeside

Jægeren må kun sælge til butikker og restauranter, som ligger inden for en radius af 50 km fra jægerens bopæl eller jagtstedet.