Hvilket vildt må handles?

I det danske landskab finder du omkring 50 forskellige arter af pattedyr og ca. 300 forskellige fuglearter, men ligesom det kun er ca. 50 af dem, der må jages, er det kun ca. 20 arter, der må handles. Som det ses herunder, kan de arter, der må handles, opdeles i to grupper: pattedyr og fuglevildt.

Pattedyr

Alle jagtbare pattedyr må handles efter de gældende regler for handel med vildtlevende vildt. Dog er det ikke alle de jagtbare pattedyrarter, der er lige gode i køkkenet, ligesom nogle arter kan bære på forskellige sygdomme, som smitter ved indtagelse.

Fuglevildt

Blandt fuglevildtet er der begrænsning på, hvor mange af de jagtbare arter, der må handles. Det er derfor kun de følgende 10 arter fuglevildt, der må handles: agerhøne, amerikansk skarveand, canadagås, fasan, grågås, gråand, krikand, nilgås, ringdue og skovsneppe. Se yderligere om arterne her hos Danmarks Jægerforbund.

Reguleret vildt

Vildt skudt under regulering må som udgangspunkt handles efter samme regler som vildt skudt under jagt – det gælder også ved regulering uden forudgående tilladelse. Hvis reguleringen sker efter forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen, kan det dog i reguleringstilladelsen være angivet, hvis der gælder særlige vilkår for retten til at handle med det regulerede vildt.

Jagttider

Udover reglerne omkring hvilke arter der må jages og handles, er der fastlagt jagttider som skal sikre, at jagten ikke går ud over yngelpleje eller forstyrrer dyrene i deres parringstid. Derfor er det meste vildtkød tilgængeligt i efteråret og vinteren. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man altid finde en oversigt over de til enhver tid gældende jagttider. Se de gældende jagttider hos Miljøstyrelsen.