Varmrøget makrel

1 prs.
3-4 fileter af makrel 2 kogte æg 1 æble 3 skiver rugbrød Olivenolie
Sennep Frisk koriander Citronsaft Salt og peber Kapers

Varmrøgning er en tilberedningsmetode, der både damper og røger i et. Til det bruger vi en røgekasse.

Fremgangsmåde:

I bunden af kassen lægges røgesmuld, dernæst risten, bagepapir og til sidst fileterne. Jeg drysser gerne med salt og peber når det er makrel (til laks bruger jeg også sukker).

Så lægges låget på, og kassen placeres over flammer. Der røges i 8-10 minutter.

Imens laves der tilbehør.

  • Pil æggene og del dem i blommer og hvide.
  • I en skål knuses den ene blomme og der tilsættes ½ tsk sennep, 1 spsk. citronsaft og 2 spsk. olivenolie. Der røres til en jævn vinaigrette.
  • Hak æggehviden, den anden æggeblomme, lidt kapers og en lille håndfuld koriander fint. Vend det i vinaigretten.
  • Skær et halvt æble i små tern og vend det med i æggeblandingen.

Fremgangsmåde:

Rugbrødet ristes på en hed pande eventuelt i lidt olivenolie. Makrellen lægges på og der toppes med tilbehøret. Drys eventuelt lidt æbletern og pynt med koriander.

Print opskriften